Tandblegning

Hos Lindberg Tandlægeklinik udfører vi ikke bare tandbehandlinger af sygdomsrelateret slags som ved tilfælde af parodontose, eller tandbehandlinger som tandeftersyn og rodbehandlinger.

Vi er også specialister i kosmetiske tandbehandlinger, og derfor kan vi være behjælpelig, næsten uanset hvilken tandudfordring du står med. Lindberg Tandlægeklinik er med dig hele vejen i dit forløb, lige fra tandeftersynet til plastfyldningen og sidst tandblegningen, som er prikken over i’et.

Går du med tanker om at få en tandblegning, kan du læse meget mere om behandlingen her på siden. Vi kommer ind på, hvad en tandblegning er, og hvordan en tandblegning foregår hos os. Vi ses i vores klinik i Aarhus.

Hvad er tandblegning?

Tandblegning er en behandling, der laves af kosmetiske årsager, da regelmæssige tandrensninger ikke altid holder ens tænder hvide. Tænderne bliver lysnet ved hjælp af en blegegel, så de igen kommer til at fremstå flotte og hvide.  Alle oplever misfarvninger af tænderne i større eller mindre grad.

Det kommer af helt små ujævnheder i tandemaljen, hvor misfarvningerne fra eks. kaffe, rødvin og tobak kan ophobe sig.

Nænsom behandling

Miljøvenlig klinik

Tryg tandlægeoplevelse

Sådan foregår en tandblegning

Før du kan få foretaget en tandblegning, skal tandlægen undersøge, om dine tænder er egnede til det. Hos Lindberg Tandlægeklinik i Aarhus foretager vi ikke tandblegninger, hvis du har betændelse i tænder eller tandkød, hvilket vi til gengæld hjælper dig med at behandle, så du kan få en blegning senere. Vi tager også højde for, om du har gamle plastfyldninger eller kroner, da disse ikke bleges under en tandblegning. Det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan få foretaget en tandblegning, såfremt du har fyldninger eller kroner. Der skal blot lægges en behandlingsplan, hvor der er taget højde for dette.

Derudover skal dine tænder farvebestemmes, og vi tager normalt også et billede, så du har noget at sammenligne med, når du er færdig med blegningen. Når du er godkendt til tandblegning, skal der tages aftryk af dine tænder, så der kan laves to skinner – en til overmunden og en til undermunden – som du skal bruge til gelen, når du skal blege dine tænder derhjemme. Hos Lindberg Tandlægeklinik tages alle aftryk med en 3D-scanner, så du er helt fri for ubehagelige silikoneaftryk i munden. Det er vigtigt, at der bliver fremstillet en præcis blegeskinne, så blegegelen kun virker på tænderne og ikke flyder ud i munden eller rammer dit tandkød. 

Den gel, vi bruger på klinikken, er en kvalitetstestet og certificeret blegegel, som indeholder pH-neutrale og aktive stoffer, der virker effektivt uden at skade tænderne. Når gelen smøres på tænderne, passerer de aktive stoffer gennem emaljen og begynder at nedbryde misfarvningerne ved en oxidationsproces, som er fuldstændig uskadelig for emaljen.

Denne skånsomme blegningsmetode tager tid, hvilket også er grunden til, at behandlingen foregår hjemme hos dig selv over flere dage. Du kan se vores detaljerede brugsanvisning til tandblegning derhjemme her.

Vær opmærksom på, at det ikke er en god idé at købe blegegel på nettet, da man ikke kan være sikker på, hvad gelen indeholder. Flere kosmetiske klinikker udfører også blegninger, men da de fra Sundhedsstyrelses side ikke er autoriserede til at bruge blegegel med tilstrækkelig koncentration til et optimalt resultat, er det ofte ikke pengene værd.

Lindberg Tandlægeklinik tilbyder kosmetisk tandblegning

Alle fortjener smukke, hvide tænder, så tag endelig kontakt til os, hvis du ønsker dig en tandblegning. Du kan bestille tid til tandblegning online eller ved at ringe til os på tlf. 86 21 79 00. Vi glæder os til at høre fra dig.

Scroll til toppen

AKUT BRUG FOR HJÆLP?

Har du brug for tandlægehjælp, så ring til os. Du kan også booke tid online.

Udenfor klinikkens åbningstid kontaktes tandlægevagten på.
40515162.